Gylden og let tåget Weizen Bock med højtstående hvidt skum fra det tyske bryggeri Weihenstephaner. Både smag og duft er sprængfyldt med frugtige nuancer som tørrede abrikoser, banan og et hint af citrus. Varme krydderier som eksempelvis nelliker giver en fin og krydret karakter til den frugtige hvedeøl. Øllen er fuld af smag, og selvom den har en relativt høj alkoholprocent på 7,7 er øllen stadig rund, blød og cremet.