Bornholms Mosteri

Bornholms Mosteri ligger i en gammel fiskefabrik på Rønne havn. Indenfor hakkes, snittes, presses, kvases, tappes og pakkes der løs. Der smages på alle råvare og arbejdes intenst til duften af nypressede æbler. Der arbejdes nænsomt med vinrabarberens langstrakte stilke og smages på sæsonens sødmefyldte eller syrlige særpræg. Ambitionen er at minimere sukkeret for at skabe en autentisk og uspoleret smagsoplevelse, mens kunstige tilsætningsstoffer helt er udelukket.

Vinrabarberne har rødder på Fyn. Bær og blomster plukkes i det øvrige Danmark og de nærmeste nabolande. Deres bornholmske æbleplantager er ikke økologisk certificerede, men der sprøjtes ikke.

 

Vi har 9 spændende varianter i vores sortiment

 

APPELSIN

SAFT & JUICE
 

Selv om solen skinner meget på Bornholm, har vi ikke appelsinplantager. Det overlader vi til Mexico, der har det rette klima til at fremelske saft og sødme i de vitaminrige appelsiner. I Mexico fordampes vandet bort, og koncentratet sendes til os i tøndevis. Vi tilfører vand, tapper og takker Mexico for god økologisk appelsinsaft.

 

HINDBÆR

SAFT & JUICE
 

Hindbær er et skrøbeligt lille bær med en mild, aromasvag og nærmest flygtig smag. Der skal ikke mange citronstænk eller sukkerstrøg til for at overtage og dominere smagsindtrykket. Den økologiske sukkerform vi anvender, er derfor nøje udvalgt – og en hemmelighed for de få. Nogle vil nok mene, vi er smagsnørder. Det er vi også.

 

STIKKELSBÆR

SAFT & JUICE
 

Vi er også faldet pladask for de ’langstrakte stilke – røde som orgeltoner – af glødende stribet silke’, som Piet Hein beskriver vinrabarberen. Det startede med 500 kilo Svendborg vinrabarber i bagagerummet hentet hos Michael på Fyn. I dag er økologisk rabarber et af vores mest eftertragtede produkter, som vi i dag bruger mere end 50 ton af. Snittet, koldpresset og tappet til dig.

 

RABARBER

SAFT & JUICE

Stikkelsbær hænger ikke på buskene på Bornholm. Men frem for at importere fra Kina eller New Zealand har vi plukket, flået og koldpresset grønne bær fra Fyn. Bærrene har hængt længere end normalt og derved oparbejdet en større procent naturlig frugtsukker. Resultatet er stikkelsbær med et strejf af bitterhed og sødme.

 

TRANEBÆR

SAFT & JUICE
 

De små røde tranebær er bitre og syrlige, når de er rå. Men når vi fremstiller saften med bare lidt økologisk sukker, frigives alle smagsnuancer, og smagen bliver rund og balanceret.

 

 

HYLDEBLOMST

SAFT & JUICE
 

Der skal plukkes mange blomster, når man som os leverer hyldeblomstsaft til hele Norden. Så her får vi hjælp fra landmænd, der høster økologisk hyldeblomst. Selve ekstraheringen foregår som hjemme i dit køkken: Man tager blomsten, hælder citron og varm sukkervand henover, smager til og siger uhmm.

 

SOLBÆR

SAFT & JUICE
 

Et mosteri på solskinsøen må naturligvis fremstille solbærsaft. Vores solbærsaft er lavet af økologiske bær – for vi skal jo tage ansvar for hinanden og for naturen. Vi tilsætter vand, økologisk sukker og saft fra økologiske citroner for at fremelske en balanceret og drikkeklar saft.



ÆBLEMOST ELSTAR

ÆBLEMOST
 

De økologiske æbler håndsorteres grundigt, og kun de bedste råvarer anvendes. Også selv om Bornholms Mosteri faktisk skal bruge en del. Årligt anvendes i alt cirka 200 ton æbler – inklusiv de dejlige økologiske elstar-æbler.



ÆBLEMOST HOLSTEINER COX

ÆBLEMOST
 

Når nogen smager vores Holsteiner Cox æblemost, skal de få oplevelsen af, at de sætter tænderne i et Holsteiner Cox æble. Man skal kunne genkende de let krydrede smagsaromaer, der har kendetegnet sorten siden første frø blev til frugt for knap 100 år siden. Nogle vil nok hævde, vi dyrker smagen på grænsen af det hysteriske.