Brygges på ren pilsnermalt, som giver en klar og gylden øl, præget af milde maltaromaer med et diskret krydret humleindslag. Smagen er rund og let fyldig uden påtrængende bitterhed og dufter af frisk humle. Styrken er på 4,6 % alkohol. Denne øltype er meget alsidig. Den er dog nok mest egnet til lyse og lette retter, fjerkræ – og så naturligvis som tørstslukker på en varm sommerdag.
Passer til:
Frokostbordet, lyst kød og en varm sommerdag.